Den Europæiske Investeringsbanks Finansieringsvirksomhed inden for Rammerne af Lomé-konventionen
European Investment Bank
Den europæiske Investeringsbank Den europæiske Investeringsbanks finansieringsvirksomhed inden for rammerne af Lomekonventionen Den europæiske Investeringsbank Den europæiske Investeringsbanks finansieringsvirksomhed inden for rammerne af Lomekonventionen Det europæiske Fællesskabs bankinstitution Den europæiske Investeringsbank (EIB), der er grundlagt i henhold til Romtraktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, som trådte i kraft den 1. januar 1958, er en uafhængig, offentligretlig institution inden for Fællesskabet og sigter ikke på fortjeneste. Dens kapital (ca. 3,5 mia regningsenheder, REM1) er tegnet af Fællesskabets ni medlemsstater i forening. Den låner størstedelen af de midler, den har behov for med henblik på udførelsen af sine opgaver, på kapitalmarkederne. Bankens hovedformål er at yde lån til virksomheder, offentlige organer eller finansieringsinstitutter inden for Fællesskabet til finansiering af projekter, som har ophjælpning af mindre udviklede områder for øje, tager sigte på omstilling af virksomheder eller er af fælles europæisk interesse. Bankens virkefelt var oprindelig begrænset til medlemsstaternes område, og den har fra 1958 til 1974 ydet 432 finansieringsbidrag på ca. 4 mia RE til projekter i Fællesskabet eller af direkte interesse for dette.