Rapport om De Europæiske Institutioner
Council Of The European Union
Rapport om De europæiske Institutioner Forelagt Det europæiske Råd af Tremandsudvalget Oktober 1979 Rapport om De europæiske Institutioner Forelagt Det europæiske Råd af Tremandsudvalget Oktober 1979 - I -FORORD Den 5· december 1978 betroede Det europæiske Råd os den opgave at overveje en tilpasning af fællesskabsinstitutionernes mekanismer og procedurer. Den fulde tekst til kommissoriet fra Det europæiske Råd er vedlagt denne rapport som bilag 1. I selve rapporten forklarer vi den praktiske opfattelse af vor opgave og af dens begrænsninger, som har ledet os i vort arbejde. Vi ønsker imidlertid at fremhæve to punkter her. For det første forstod vi kommissioriet således, at vi ikke skulle fremsætte forslag, som ville kræve ændringer af traktaterne. For det andet opfattede vi Det europæiske Råds omtale af "konkrete forslag ... som vil kunne iværksættes hurtigt" som en afgørende faktor ved fastlæggelsen af karakteren af de forslag, vi skulle fremsætte. Vi har dog tilladt os visse bredere overvejelser i rapportens afsluttende kapitel. Vort udvalg mødtes første gang i Bruxelles den 18. december 1978. Siden da har vi besøgt alle Fællesskabets medlemsstater og har haft drøftelser med stats- og regeringschefer og med udenrigsministre og andre ministre.