Den Europæiske Union
European Commission Directorate-General For The Budget
DEN EUROPÆISKE UNION FINANSRAPPORT 1996 DEN EUROPÆISKE UNION FINANSRAPPORT 1996 Pâ Internet fâs en mængde andre oplysninger om EU via Europa-serveren (http://europa.eu.int). Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. 1998 ISBN 92-828-0764-9 © De Europæiske Fællesskaber, 1998 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium FORORD Budgettet for 1996 falder inden for den ramme om de finansielle overslag, der blev vedtaget sidst i 1992 af Det Europæiske Råd i Edinburgh og fra 1995 tilpasset efter udvidelsen af Den Europæiske Union med Østrig, Finland og Sverige. Medlemsstaternes ratifikation af Rådets afgørelse om ordningen for egne indtægter blev afsluttet i maj 1996, og det betød juridisk godkendelse af de dertil svarende, årlige lofter, som i de finansielle overslag anerkendes op til et maksimum i 1999 på 1,27 % af Unionens bruttonationalindkomst. Stigningen i budgettet, som lå på ca. 8,5 % i forhold til året før, skyldes større bevillinger til strukturaktionerne i overensstemmelse med Edinburgh-aftalerne om økonomisk og social sammenhæng. Også de højere udgifter på landbrugsområdet efter unionsudvidelsen og reformen af den fælles landbrugspolitik har bidraget til stigningen.